Livet manifesterer som jeg kommanderer

Jeg sidder halvt i solen på broens madmarked. En enkelt drink har sat sit spor i mit sind. “I feel good” er på højtaleren. Stemningen er vibrerende. Foråret er på vej og det vækker glæden i københavnerne. Lysten til at danse, gå ud og komme ud af vinterens hi er for alvor ved at sætte ind.
Jeg har været mos i dag, sådan ikke rigtig kunne finde hoved eller hale i det hele.
De sidste dage har været vilde. En tur i studiet for at indspille min rap – WHAT! En barndomsdrøm der går i opfyldelse: at komme i studiet. Stå der og synge. Rappe. Blive dirigeret. Mens en anden står for lyd. Wow. Det føles virkeligt og uvirkeligt på samme tid. Det føles WOW!!!
Og så lancerede jeg min salgskampagne for min første bog igår. Kærlighed – en digtsamling. Soft launch, stille og roligt. Men det mærkes i kroppen. Gamle lag skal slippe. Jeg fødes på ny. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Cyklede ud i byen for at lave ét eller andet. Begyndte at tude. Spiste is og dansede med en veninde. Drak en drink. Hun tog hjem til sin søn.
Og nu sidder jeg så hér.
Blev fordi jeg ikke følte jeg var færdig med at være hér. I virkeligheden er det nok fordi det føles bedre. Larmen. Musikken. Menneskerne. Det er lettere at være med den skiftende indre ham. Slimhinderne der trækker sig sammen i hele kroppen. Det er sammentrækningsfasen: Lysten til at kravle ned i et hul.
Gemme mig. Måske læse en bog. Eller arbejde videre. Gemme mig væk mens min krop vender sig til denne upgrade. Endnu en upgrade.
Alkoholen gør det mere udholdeligt. Egoets lyst til at skrige. Løbe væk. Rende bort. Kaste alt på gulvet. Bølger af følelser og tårer der skal bevæge sig igennem. Den værste del af fasen. Af alle projekters gennemførelse.
Den kropslige sammentrækning.
Jeg er klar til at vende tilbage til landet. Solen. Haven. Græsset. Mutti. Omsorgen. Roen. Pladsen. En følelse af tid til at lade det lande.
Og samtidig begynder næste fase. Markedsføring. Content. At skrive på selve bogen igen – det glæder jeg mig virkelig til. Få overblik og dykke ned i poesien. Podcast der skal igang. Regnskab. Og en masse småopgaver der jo aldrig stopper.
Jeg glæder mig til det hele! Plus alt det andet der kommer efter. Et fotoshoot næste uge – jeg elsker at være PÅ og foran kameraet OG jeg føler mig akavet. Nye online kurser der brygger i mig. Og i dét – en masse fremtidige lanceringer der bringer én til lige præcis til det her sted – vokseværket der er uundgåeligt og ubehageligt.
Hver gang.
Jeg forstår hvorfor kunstnere og forfattere får smag for en lille sjus. Det dulmer. Som en blød dynefrakke der lægger sig omkring mig. Samme med en lille kage og god mad. Et øjebliks nydelse.
Det samme gør skriveriet. Det bevæger energien. Tankerne. Giver perspektiv. Gør det lettere at være med.
For en gangs skyld sidder jeg ikke og bliver hængene i håbet om at min mand kommer og finder mig. For en gangs skyld, føler jeg mig hel i mig selv. Fyldt. Fuldendt. Rolig. Tilfreds.
Uanset hvordan det folder sig ud herfra. Knald eller fald. I’m good.
Det her, det er hvad jeg har arbejdet for i 4 intense år. Og mere til. Slippe, mærke, føle, sige, ændre, tage fat, læne mig tilbage.
Skabe hul igennem til at den kreative intelligens kan bevæge sig frit – fuld fart fremad. Uden at drive hærværk på min krop. På min psyke. Som et guddommeligt samspil mellem mig og min skaber.
Livet manifesterer som jeg kommanderer.
Den ultimative magt. Det ultimative sted at være. Med hele verden i min hule hånd.
I need nothing, I already have everything.
Og nu, nu skal jeg hjem til min veninde og spise tacos. Med jalapenos. Masser af jalapenos.
Det hjælper altid at skrive. Skriv det ud, ja tak. Og sådan kommer jeg hjem til mig selv, igen og igen.
♥