Jeg har skrevet et digt til mændende, som måske er lige så lærerigt for kvinderne at læse.
Dansen mellem det maskuline og det feminine er ikke altid lige let, og den seneste læring jeg har gjort mig på den front, er at kvinden (gennem den feminine sensitivitet) ofte er mere “informeret” omkring det relationelle end manden (i det maskuline). Så hvor det maskuline står for at dirigere mod fysisk tryghed, står det feminine for at dirigere mod relationel tryghed.
Vi indeholder alle begge sider, og ofte har mænd en maskulin kerne og kvinder en feminin kerne, men det kan også være omvendt. Uanset, når vi tør træde ind i vores kerne og eje vores styrker, kan vi bedre læne os op ad hinanden og så står vi sammen stærkere.
Og herunder er den fulde tekst – nyd det.
__
Kære mand,
Hun har ikke brug for at du er perfekt
hun vil ha dig som du er
her og nu
med det hele
som du er
skygger og lys
forvirring og usikkerhed
ligeså vel som din styrke og ro
dit store åbne hjerte
også når det lukker i
dine hænder, din krop
dit uglede og fedtede hår
ikke mindst, dine dejlige blide øjne
hun ønsker blot
dit nærvær
dit fulde nærvær
din villighed
din respekt
at du gør dit bedste
ærer hende helt og fuldt.
Hun er her for at guide dig
lukke dig ind
tage dig dybere
holde din hånd i mødet med det ukendte
længslens hånd og de sårbare ord
hun er her
du er her
vi er her
sammen
du behøver ikke vide alt
du behøver ikke have styr på det
det eneste du skal gøre er at lytte
med hele dit nærvær
hele dit væsen
lytte
til hendes krop
hendes energi
hendes ord
hendes guiden.
Se hende i øjnene med alle dine spørgsmål
din forvirring
din usikkerhed
hun har dig
i hele sin blødhed
i sin uendelige kærlighed
i de store åbne arme
og i hjertet
hun har dig
for du er ham hun har kaldt ind
ventet på
længes efter
med alt hvad du er
lige præcis som du er.
I kærlighed,
din kvinde
– Kærlighed til vores mænd
__